Fyldt mørbrad

Svinemørbrad kan man tilberede på flere måder. Og selvom jeg godt kan lide den klassiske med mørbradbøffer, så er den ikke et hit hos resten af familien.

Derfor valgte jeg denne gang at gå lidt anderledes til værks og lave en fyldt mørbrad.

Til 2 personer:

  • 1 svinemørbrad
  • 2 store champignon/ 5 mindre champignon
  • 2 fed hvidløg
  • ½ løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • En håndfuld revet ost – eller efter ønske

 

Tænd ovnen på 200 grader

Hak champignon, løg og hvidløg fint.

 

Hakket champignon, løg og hvidløg
Hakket champignon, løg og hvidløg

Svits det på en pande i olivenolien ved middelvarme indtil champignonerne skifter farve (ca. 5 minutter)

Champignon, løg og hvidløg på pande
Champignon, løg og hvidløg på pande

Puds mørbraden af (det vil sige fjern den store sene, der sidder på den ene side.

Skær et dybt snit i mørbraden på langs, men uden at skære igennem.

Fyld snittet med champignon, løg og hvidløg. Dæk med revet ost.

Fyldt svinemørbrad
Fyldt svinemørbrad

Sæt ind i den varme ovn i ca. 25 – 30 minutter.

 

Serveres med kartofler, smørsovs og evt. en salat til

 

Fyldt mørbrad

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *