En af vore go-to retter er Spaghetti and beans.
Vi spiser generelt mange bønner og linser. Nogle gange sammen med kød, men oftest uden.

I denne måned var jeg heldig at det var Knorr, der var buzz på hos Buzzador.

Nogle gange kommer jeg en grøntsagsbouillon-terning i spaghetti-vandet i stedet for salt. Det giver et helt andet pift til pastaen.

Andre gange kommer jeg enten en okse- eller hønsekødsbouillon-terning sammen med bønnerne. Også for at give det lidt smag. Især hvis det er tørrede bønner vi koger selv. Dåsebønner er i saltlage, så der er det sjældent nødvendigt.

Men tilbage til retten.

Til 3 personer.

Spaghetti koges efter anvisning på pakken.

Sauce:
1 dåse hakkede tomater
1 lille løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 tsk. tørret oregano
1/2 tsk. tørret basilikum
1/2 tsk. tørret timian
Salt, peber og sukker efter smag
Olivenolie til stegning

Bønner:
1 dåse kidney-bønner
Vand til at dække. Evt. varme det i lagen.
1/2 tsk. oregano

Fremgangsmåde.
Sauce:
Svits løg og hvidløg i olien til de begynder at blive klare.
Tilsæt tomaterne. Lad det varme igennem.
Tilsæt krydderurterne.
Lad det koge et par minutter.
Smag til med salt, peber og sukker.

Bønnerne:
Kom bønnerne i en gryde. Dæk med vand og tilsæt oregano.
Lad det koge et par minutter.

Spaghetti serveres med tomat sauce og bønner.

Drys gerne med revet ost.

Vi foretrækker Pecorino, men parmesan kan også sagtens bruges.

image

Velbekomme!

Spaghetti and beans

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *