Det har været influenza-tid.

Efter en hel uge hvor jeg har holdt sengen (que panik) så blev det tid til at jeg kunne lave mad.

Og hvor finder man noget, der både er fantastisk, men som også passer sig selv:

Ølbrassierede svinekæbermed kartoffel-selleri-mos.

En klassikker.

4-5 svinekæber

Salt/Peber

1/4 selleri

1/2 fennikel

1 stort løg

1/2 bouillon terning (grøntsager)

1 porter (I det her tilfælde Willemoes – ynglingsmærket herhjemme generelt)20140215_175625
1 tomat

Jeg vil anbefale et par gulerødder i gryden også. Vi havde ingen, og det hele endte med at være en lille smule mere bittert end jeg ville have ønsket…

Kartoffel-selleri-mos

Kartofler 3/4 kg

Selleri 1/4 kg

Smør

Mælk

Salt

Tricket her er at lade svinekæberne stege et par timer, gerne mere.

2 timer gør dem super møre, men hvis du har længere tid, så gør det ikke noget. Det forstærker bare smagen!

Skæl grøntsagerne og skær dem i grove stykker.

Så kommer vi til kødet.

Først, så pudser du svinekæberne af. Nogle gange er du heldig, og så har slagteren allerede gjort det, men hvis du kan se en sene, der løber under hele den ene side… Så fjern den!

Dernæst, så tør svinekæberne med et stykke køkkenrulle før du steger dem. Det gør at det er nemmere at lave en stegeskorpe.

Drys salt og peber på svinkeæben, før du steger den.

Når kødet er brunet, skal grøntsagerne i.

Svinekæberne op, og så bruner du grøntsagerne.

Når grøntsagerne er blevet svitset af, så lægger du svinekæberne tilbage i panden.

Så tilsættes den hakkede tomat.

Dernæst hældes porter over til det dækker mere end halvdelen af kødet.

(Resten går til kokken 😉 )

Nu skal det bare simre i et par timer. Og tro mig, det er det værd.

20140215_154334
20140215_180113

Kartoflerne og sellerien til mosen kan skæres i små tern og lade simre 20 minutter før det er klart til at lave til mos.

Alt i alt en ret, der er super velsmagende (selv for en amerikaner!) og som ikke kræver lang tilberedningstid.

Enjoy!
20140215_181940

Ølbrassierede svinekæber

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *