I mangel af et bedre ord, så kalder jeg denne sammenblanding for hvidløgstapenade.

Jeg kunne måske have kaldt det for hvidløgsdip, for vi bruger det sådan lidt dip-agtigt. Det passer bare heller ikke så godt.

Der er blot 3 ingredienser i denne her:

  • Bagt hvidløg
  • Olivenolie
  • Rød balsamico

Den nemmeste måde at bage et hvidløg på er ved at skære toppen af det (ikke for meget, blot nok til at du åbner for feddene), smøre/dryppe snitfladen med olivenolie, pakke det ind i staniol (løst, ikke tætpakket), og sætte det i ovnen ved 200 grader ca. 45 minutter.

Når det er bagt, enten lad det afkøle og pil/mas feddene ud, eller brug en teske/pålægsgaffel til at fiske dem ud.

Put feddene i en skål, hvor de moses let (Eller meget) med olivenolie og balsamico.

Jeg har ikke angivet nogen mængde på hverken olivenolie eller balsamico, fordi det kan være meget forkskelligt hvor syrligt man ønsker det.

Herhjemme deler vi et hvidløg og mixer med den foretrukne mængde væske.

Dog vil jeg sige olivenolie til det dækker feddene, og så 1/2 til 1 tsk. balsamico, hvis man skal ramme noget, alle kan lide, til et helt hvidløg.

Det hele røres sammen, og det behøver ikke at være mos. Der må gerne være hele stykker i.

Det spises sammen med noget godt brød. Ciabatta er ganske godt til dette.

Skær brøddet i 1 cm. tykke skiver og brug hvidløgsblandingen som dip til brødet.

Det smager fantastisk!

Velbekomme.

Hvidløgstapenade – sådan da.

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *