Navnet Kettle Corn stammer fra da man lavede popcorn i støbejernsgryder over ildsted. For Kettle Corn er såmænd bare en sukker/salt variation af popcorn.

Forholdsvis nem at lave men det bedste resultat fåes hvis man laver popcorn på ‘gammeldaws’ maner – altså i gryde.

Du skal bruge:

  • En skål som kan klare de varme popcorn og det varme sukker
  • En tykbundet gryde, som ikke er tungere, end at du kan ryste den ofte, mens den er varm
  • Olie (nok til at dække bunden af gryden med et 2-3 mm tykt lag) til at poppe kornene i
  • Popcorn korn (tørrede majskerner som er egnede til at lave popcorn af) – nok til at dække bunden af gryden med et enkelt lag
  • Sukker til at komme sammen med olie og korn (et par spsk alt efter mængden af popcorn – eller hvor søde man ønsker popcornene)
  • En anelse salt – ikke så meget som man normalt ville bruge

Sæt gryden på komfuret og hæld olien i. Tænd for kogepladen ved mellemhøj varme og put et par popcorn korn i olien. Kom sukkeret i.

Når popcorn kornene begynder at syde, så kom resten af kornene i.

Nu skal du sørge for at ryste gryden jævligt for at undgå at popcornene brænder på og for at undgå at sukkeret brænder på.

Når det begynder at gå langsommere med at popcornene popper, så er det tid til at tage gryden af pladen og hælde dem i den skål du har fundet til at komme popcornene i. Pas på ikke at komme i kontakt med de varme popcorn eller det varme sukker i gryden for det brænder (her taler jeg uheldigvis af erfaring for jeg blev ramt af en flyvende popcorn sidst jeg lavede dem og fik en mindre brandvabel…)

Smag til med salt.

Nyd dem mens de er lune.

Kettle Corn

Post navigation


One thought on “Kettle Corn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *