Dette er ikke en ret jeg selv har lavet. Eller i hvert fald ikke en jeg har lavet alene. Det skete i samarbejde med min mor. Og det var et særdeles godt samarbejde med et særdeles velsmagende resultat.

 

Til 4 personer:

  • 4 kyllingbrystfilet
  • 1/2 pakke hvidløgsost (om det er den lette eller den lidt mere flødeprægede udgave bestemmer man selv)
  • 8 skiver lufttørret skinke (vi brugte Serrano)
  • Lidt salt og peber

 

  • 2 porre, skåret i skiver
  • 200 g ærter
  • 1/2 liter madlavningsfløde (igen – fedtindholdet styrer du selv)
  • Lidt olie eller olie/margarine til at stege i

 

  • Ris – tilberedes efter anvisning på pakken

 

Fremgangsmåden er simpel.

 

Varm ovnen op til 200 grader.

 

I en pande sauteres porrerne i lidt olie eller olie/margarine. Ærterne tilsættes sammen med fløden og det koges op.

Det hele lægges i et ildfast fad, der er stort nok til at rumme 4 kyllingebrystfileter.

 

Så kommer turen til kyllingerne.

Først skæres en lomme i kyllingebrystfileterne – pas på ikke at skære for dybt, så du skærer i gennem.

Lommen fyldes med hvidløgsosten.

Der krydres let med salt og peber.

Kyllingebrystfileterne omvikles med skinken.

Det lægges i det føromtalte ildfaste fad ovenpå porre/ærte blandingen.

 

Fadet sættes i ovnen i ca. 30 minutter eller indtil kyllingebrystfileterne er gennemstegte. Brug stegetermometer hvis du er i tvivl.

 

Det hele serveres sammen med risene.

 

lets eat       thumbs up

 

 

Jeg tror også det er en ret, der vil smage helt godt hvis hvidløgsosten var skiftet ud med pikantost eller måske mozzarellaost eller fetaost.

Fyldt kyllingebrystfilet og ris

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *