Har I nogensinde haft nogen på besøg til en gang spisning af et eller andet, og så behandler de ikke maden som I forventer? Altså jeg mener f.eks. laver en sandwich ud af rullepølse og ost, eller kommer marinerede sild på franskbrød, eller generelt blander tingene på en helt anden måde end du er vant til?

Det skete jævnt tit for min bedre halvdel (som jo altså er amerikaner) i starten.

Og det skortede ikke på velmenende ord om at ‘sådan gør vi ikke, men prøv i stedet…’ – og jeg kan ikke sige mig fri for at gøre det selv et par gange, hvor jeg bare syntes at det simpelthen var en uhm, interessant måde at sammensætte tingene på.

Det er jo et spørgsmål om vane. Og danskernes mad-sammensætnings-vaner er da heller ikke er ens over hele landet. (F.eks. mindes jeg med gru en fødselsdag jeg var til, da jeg boede i Vendsyssel hvor de kom flødeskum på brunsvigeren. Det så bare vammelt ud, men det var faktisk en god kombination.)

Min familie (og jeg) har vænnet os til de mere spøjse sammensætningsvalg, men da det gik ud over jordbærene måtte min far lige sige et par ord om fløde, mælk og sukker, for det er sådan han helst spiser sine jordbær (masser af fløde, en ‘skvis’ mælk og så sukker, sukker, sukker). Det gik jo ikke an at buge flødeskum og brun farin (som stod på bordet, da der også var grillede bananer til dessert).

I hvert fald ikke indtil han fik smagt på det. For det var jo ikke så ringe – selvom han nu nok holder sig til ‘den originale’ version 😉

Jordbær med mælk og…hov, det gør du altså helt forkert!

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *