Ja, jeg ved godt at jeg kværner rundt i amerikanske opskrifter, men jeg er jo gift med en amerikaner, som også godt kan lide at få noget der smager lidt ligesom derhjemme. Det er da klart. Og jeg er efterhånden blevet ekspert (okay, måske ikke ligefrem) udi måleenheder og underlige krydderurter og tilbehør, som det er umuligt at få fingrene i herhjemme. Heldigvis får vi en care package indimellem fra staterne 😉

I det her tilfælde er det dog muligt at finde samtlige ingredienser i lille Danmark.

Red beans:

  • ca. 250 g tørrede røde kidney bønner
  • ca. 1 liter vand (se nedenfor)
  • 1 løg
  • 2-3 stængler bladselleri
  • 1-2 laurbærblade
  • 1 grøn peber
  • 1-2 spsk hakket persille
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 tsk tørret timian
  • salt og peber efter smag

Sørg for at skylle bønnerne godt. Der kan godt være lidt ‘ekstra’ med i posen i form af småsten og andet sjovt.

Kom bønner, hakket løg, hakket bladselleri og laurbærblade i en gryde og hæld vand over, så der er ca. 5 cm vand over bønnerne.

Bring bønnerne i kog, skru ned og lad det stå og småsimre i ca. 1 1/2 time indtil bønnerne er møre.

Når bønnerne er møre tages laurbærbladene op, og så tager du en grydeske og maser ca halvdelen af bønnerne op mod grydens side. Rør godt om efterfølgende. (Det er for at få retten til at hænge sammen uden brug af andet stivelse)

Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det stå og småsimre en halv times tid uden låg, indtil massen er cremet i konsistens.

Server bønnerne over kogte ris, og så må retten meget gerne serveres med et cornbread, men det er ikke en nødvendighed. Du får lige opskriften alligevel 😉

Cornbread:

  • Ca. 5 dl groft majsmel
  • Ca. 2 dl hvedemel
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 3,75 dl mælk
  • 2 store æg
  • 5 spsk smeltet smør (eller flydende margarine)

Forvarm ovnen til 200 °C.

Bland de tørre ingredienser i en skål.

Bland alle de våde ingredienser i en anden skål og pisk dem godt sammen.

Bland de tørre ingredienser i de våde og rør til det er godt blandet.

Hældes i en smurt lille bradepande (25 x 25 cm eller noget der ligner de mål) og bages i ca. 25 minutter, eller indtil den tændstik/tandstik/strikkepind du bruger til at tjekke bagværk med, kan stikkes ned i midten af brødet og trækkes ud igen uden der er dej på.

Enjoy! 🙂

Røde bønner og ris (red beans and rice) en rigtig amerikaner

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *