I går aftes fik vi skinkeroasts med æble/harissa marinade og varm bulgursalat – og så lige en hurtig tzatziki 🙂

 

Skinkeroasts’ene var der snydt lidt med (de var fra Fakta, men wauw for en smag!), men resten var skam hjemmelavet. Jeg var stadig lidt træt efter weekenden – vi var til bryllup om lørdagen (og det var skisme varmt, men super godt) og så var der jo lige 4. juli om søndagen… – og jeg syntes de dersens skinkeroasts så super indbydende ud, som de lå der i køledisken. Og så var der lige harissa marinaden. En chance for at afprøve smagen af Tunesien (i en lettere fordansket udgave, men ikke desto mindre). Det er bestemt ikke sidste gang vi skal ha’ harissa.

 

Tzatzikin’en lavede jeg ud af:

  • 1/2 agurk
  • 2,5 dl græsk yoghurt
  • 1/2 – 1 fed hvidløg
  • salt og peber

Agurken blev revet og vandet presset ud af strimlerne. De kom ned i en skål til den græske yoghurt. Hvidløget blev presset og røg i skålen også. Det hele blev smagt til med salt og peber, og så bev det sat i køleskabet for at trække et par timer.

 

Bulgursalaten:

  • 2 dl bulgur
  • 4 dl kogende vand
  • 1/2 brev drikkebouillon
  • 1 lille løg
  • 6 store hvide champignon
  • 2 tsk olivenolie
  • 5 cm squash
  • En håndfuld frosne grønne bønner

Kog vandet i en elkedel, og kom bulguren i en (varmefast) skål. Drys drikkeboillonen over.

Når vandet koger hældes det over bulguren, og så skal det ellers bare stå og trække i minimum 15 minutter.

 

Skær løget og suashen i tern og champignonerne i mindre stykker. Knæk de frosne bønner i mindre stykker.

Sauter løget og champignonerne i olien et par minutter.

Tilsæt squashen og steg videre ved jævn varme endnu et par minutter før du tilsætter bønnerne.

Sluk for varmen og lad det stege færdig på eftervarmen.

 

Når bulguren er færdig (den må godt være med lidt ‘bid’ i, men den må ikke være hård), så hælder du det overskydende vand fra (hvis der er noget), og så blander du grøntsagerne i bulguren.

 

Nu spiste vi kun halvdelen af bulgursalaten i går, så resten tog vi til frokost sammen med en hakkebøf, hvor oksefarsen var blandet med spidskommen (1/4 tsk til 250 g kød), salt og peber. Det var bare guf!

 

Velbekomme 🙂

To gange varm bulgursalat og så lidt forskelligt kød.

Post navigation


One thought on “To gange varm bulgursalat og så lidt forskelligt kød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *