Det her er verdens bedste pastasalat. Uden undtagelse. Og så er den super alsidig.

Brug den, som den er, som tilbehør til næsten hvad som helst. Eller server den som en selvstændig ret ved blot at tilføje rejer eller tun i vand og så lidt strimlet salat.

Den kan med fordel laves om morgenen inden den skal bruges – eller aftenen inden.

Du skal bruge:

(4 personer – tilbehør)

  • ca. 200 g kogt, kold pasta (skruer eller lignende)
  • 1,5 dl fløde 9 % (man kan også bruge halvt mælk og halvt fløde 9%, hvis man vil have salaten lidt lettere)
  • 1,5 dl let/light mayonnaise
  • 2-4 revne gulerødder
  • 2-4 fed finthakket hvidløg
  • salt og peber

Fløden og mayonnaisen røres sammen (og det kan altså godt tage lidt tid). Salt, peber og hvidløg røres i.

De revne gulerødder tilsættes. Pastaen vendes i og det hele sættes i kølskabet og trækker et par timer.

Alt efter hvor ‘tør’ man vil have sin pastasalat, kan det være at man får brug for lidt mere ‘væde’. For pastaen suger altså en del. Noget pasta suger mere end andre slags, så prøv dig lidt frem. Det værste der kan ske, er at du er nødt til at lave lidt ekstra dressing i form at fløde, mayonnaise, salt og peber (og måske lidt ekstra hvidløg… 😉 )

Velbekomme!

Pastasalat med gulerødder og hvidløg

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *