Jeg har ikke noget imod købte burgerboller som sådan. De er bare lidt for søde, og så er det som regel udelukkende hvidt brød de er lavet af. Så jeg bager selv vores.

Til 12 burgerboller:

  • 150 g fuldkornsmel (fuldkornshvedemel, fuldkornsspelt, grahamsmel…)
  • ca. 450 g hvedemel
  • 50 g gær
  • 3 dl vand
  • 1/2 dl olie
  • 1 æg
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt

Vandet lunes til det er håndvarmt (37 °C) og gæren udrøres deri sammen med sukker, salt og olie. Ægget tilsættes sammen med fuldkornsmelet og resten af melet tilsættes under omrøring til dejen er jævn og glat.

Lad hæve lunt under klæde i ca. 30 minutter.

Tænd ovnen på 225 °C.

Ælt dejen sammen og form den til 12 boller. Bollerne trykkes flade og lægges på en bageplade.

Hæver i ca. 40 minutter.

Pensel med lidt vand og bages i 10 – 12 minutter.

Samme dej kan for øvrigt sagtens bruges til pølsebrød. Så er der bare 15 i stedet for 12, og de skal selvfølgelig formes til pølsebrød, men ellers…

Velbekomme 🙂

Burgerboller

Post navigation


One thought on “Burgerboller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *