Vi spiser en del bulgur. Det smager måske ikke af så meget i sig selv, men hvis det bliver kogt i lidt bouillon eller blandet sammen med andre ting, så hjælper det på det 😉 .

Her er en af favoritterne:

  • 1 dl bulgur
  • 1/2 agurk
  • 2 tomater
  • 1/2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk olie
  • 1 spsk gurkemeje
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • evt. 1/2 tsk spidskommen
  • lidt frisk koriander (eller persille, hvis man er mere til den smag)

Bulguren koges efter anvisninger på pakken. Som regel er det dog en del bulgur til 2 dele vand, og hvis man ikke gider koge det i en gryde, så hælder man bare 2 dl kogende vand over bulguren og lader den trække i ca. 15 minutter. Så er den færdig. Lad den afkøle, eller skyl den med koldt vand og lad den stå og dryppe af.

Skær agurk og tomat i små tern og hak løget og hvidløgene fint. Kom det i en skål sammen med olien og krydderierne og tilsæt så den lune eller kolde bulgur. Rør godt om til det hele er godt blandet og bulguren har fået en flot gul farve.

Serveres som tilbehør til grillet kød eller spises som en selvstændig ret.

Velbekomme 🙂 .

Bulgursalat

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *