Herhjemme er pandekager morgenmad – ikke dessert 😉 Men ligesom dessert er det ikke noget vi spiser hver dag eller, for den sags skyld, hver weekend. Det er en ‘treat’, altså sådan lidt ekstra godt til at hygge med.

Til basis pandekagerne skal der bruges:

  • 130 g hvedemel ( 1 cup* eller ca. 2,4 dl)
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk sukker
  • 1/4 tsk salt
  • 1 æg
  • 2,4 dl mælk (1 cup*)
  • 2 spsk smør (eller olie eller flydende margarine…)

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.

Bland derefter de våde ingredienser sammen og pisk dem let.

Bland de våde og tørre ingredienser sammen og pisk det let sammen, men ikke for længe. Der må gerne være klumper i dejen.

Bages i en lille pande (ca. 10 cm i diameter) ved middel varme.

Pandekagerne vendes når overfladen er fyldt med bittesmå lufthuller eller bobler. De er færdige, når de er lysebrune på begge sider.

003

(Blåbærpandekage)

Hvis man nu gerne vil have blåbærpandekager (og de er altså bare super gode – og sprængfyldt med vitaminer og antioxidanter 😉 ), så skal man blot tilføje ca. 125 g. friske, skyllede blåbær (eller frosne, optøede) til dejen lige inden, den kommer på panden.

004

(Blåbærpandekage)

Pandekagerne serveres med friske bær, eller sukker og syltetøj, eller is (hvis man foretrækker sine pandekager som dessert).

Eller også kan man vælge at servere dem ægte amerikansk – med smør og sirup (helst ahorn, men andet fungere også).

008b

(Man skal være hurtig for at få et billede af de færdige pandekager – inden de bliver spist..)

*’Cup’ er det amerikanske svar på dl…bare ikke når det kommer til mængden. 1 cup = 2,4 dl. Men ellers er det den enhed amerikanerne bruger til at udmåle stort set alle rigtig mange opskrifter efter.

Amerikanske pandekager – m/u blåbær

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *