Den anden aften bestemte jeg mig for at være lidt ‘eventyrlysten’ og lave noget mad jeg aldrig har prøvet før. Og jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg aldrig har lavet fyldt peber før.  Anyway…

Denne opskrift rækker til 4-8 halve pebre og passer fint sammen med salat (vores bestod bare af salat, agurk og tomat)

Til de fyldte pebre brugte jeg:

2-4 peberfrugter

200 g oksefars

1 løg

1 fed hvidløg

120 g rå ris

2 spsk crème fraishe (kan skiftes ud med yoghurt natural eller lignende)

Revet ost (jeg brugte cheddar men mozzarella eller lignende kan sagtens bruges)

1 tsk olie

Smag til med salt og peber

Forvarm ovnen til 200 °C

Jeg kogte risene efter anvisningen på pakken.

Mens risene kogte, skar jeg peberfrugterne i halve og fjernede kernerne.

Så hakkede jeg løg og hvidløg og puttede dem på panden med en anelse olie.

Da de var lidt svitsede, tilsatte jeg farsen.

Da kødet var brunet, kom jeg det i en skål og blandede det med de kogte ris.

Så tilsatte jeg crème fraishen til blandingen sammen med lidt salt og peber.

Jeg fyldte peberfrugterne med blandingen.

Der var en del af ris/kød-blandingen tilbage, men jeg dækkede det til så det kunne holde sig varmt.

Jeg dryssede peberfrugterne med osten, og så satte jeg dem i ovnen i omkring 15 – 20 minuter.

Mens peberfrugterne var i ovnen lavede jeg salaten.

Håber I vil nyde retten ligeså meget som vi gjorde!

Fyldte peberfrugter

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *